Hvem er jeg
Jeg hedder Judith og har arbejdet med kontoradministration i mere end 15 år. Jeg er 52 år og uddannet fra Ikast Handelshøjskole.
Gennem min karriere har jeg oparbejdet erfaring med stort set alle aspekter af kontorarbejdet: bogføring, lønadministration, klargøring af regnskaber og kontakt til revisor. Jeg har altid sat en ære i at skabe struktur, overblik og løsninger, der gør hverdagen lettere for andre.
I 2025 valgte jeg at starte JP Freelance KontorAssistance, fordi jeg gerne vil bruge min erfaring til at hjælpe små erhvervsdrivende i lokalområdet. Jeg ved, hvor meget administration kan fylde i hverdagen – og mit mål er at give dig tryghed og overskud ved at tage mig af de opgaver, du ikke selv har tid eller lyst til.
Hos mig får du fleksibel og pålidelig hjælp, hvor du kun betaler for den tid, jeg bruger. På den måde kan du være sikker på, at din administration er i orden – uden at det koster mere end nødvendigt.
Kontakt mig
via kontaktformularen, email eller telefon, hvis du har brug for luft i hverdagen. Jeg besvarer din henvendelse så hurtigt som muligt, så vi kan diskutere, hvordan jeg kan hjælpe dig.

